”Med lov skal land bygges…” …..  

Uden lov gælder den stærkestes ret, KORRUPTION FÅR GUNSTIGE VILKÅR

og mennesker forarmes og dør.

I Danmark findes der ikke ansvarsbestemmelser i forvaltningsloven.

Det vil sige, at ansattes  adfærd i ministerier amter, kommuner og andre institutioner, fra øverste departementchef til yngste kontorelev i  forvaltningslovens forstand er ansvarsfri.

Dette er beretningen om og dokumentationen af et forløb og erfaringer, jeg har gjort mig som administrerende overlæge på Røntgenafdelingen i Sygehus Fyn, der ligger i Svendborg, i Fåborg, i Rudkøbing og i Ærøskøbing.

Beretningen er ikke kort; men sådan må det være, hvis jeg skal forsøge at efterleve de vilkår, der burde gælde i et demokratisk retssamfund.

Jeg har ført sagen i ”embedsstrengen” fra sygehusafdelingen til ministeriet og til Folketinget.

Det er ikke et rart budskab at skulle bringe, og jeg har som amtskommunal tjenestemand forsøgt at holde mig til den loyalitet, der må forventes.

Men loyalitet er ikke det samme som at dække over ulovlig adfærd, og jeg gik derfor videre til Folketingets udvalg, da Indenrigs– og sundhedsministeriet ikke reagerede på min anmeldelse af Fyns Amt 30042005 .

Sagen drejer sig principielt om 2 forhold:

1) at påføre intetanende medmennesker KENDT øget risiko for dødelig cancer

2) om bevidst manglende efterlevelse af dansk– og EU lovgivning i offentlig virksomhed/forvaltning.

I sagen har jeg oplevet

      - falsk anmeldelse og accept af denne,

      - overlægers arbejdsvægring over for syge mennesker og de facto accept af dette brud på      

        lægeloven af sygehusledelse. Lægeforeningen tavs. 

       - accept af hemmelig konkurrerende privat virksomhed,

       -”kammeratlige samtaler” med opfordring fra overordnet til tjenestemand til at forlade sin    

        stilling, fuldt accepteret af overordnede instanser.

       - opfordring til misnøje fra overordnet tjenestemand,

       - systematisk bagtalelse herunder brug og misbrug af anonym konsulentrapport,

       - gentagne tilfælde af bortkommen post i forvaltningen

       - osv osv

Det er bemærkelsesværdigt og meget alvorligt, at ingen forvaltningsinstanser fra sygehus til Folketing, har fundet anledning til at foretage anmeldelse til politiet,  men alle har i større eller mindre grad forklaret sig— ofte selvmodsigende. (Se § 144 i bekendtgørelsen.)

Folketingets Ombudsmand har været ”inde over sagen” i over 1 år, og ved omhyggelig granskning af hans redegørelse på 18 sider finder man på side 16 udsagnet:

Som De også selv bemærker i brevet af 25. marts 2004, er der en sammenhæng mellem klagepunkterne idet de helt eller delvist vedrører eller har tilknytning til den funktion som administrerende overlæge ved røntgenafdelingen Svendborg/Fåborg, som De blev opsagt fra den 29. april 2003, og til spørgsmålet om Fyns Amts overholdelse af bekendtgørelse nr 975 af 16. december 1998 om medicinske røntgenanlæg til undersøgelse af patienter.” (min markering)

Endelig har sundhedsministerens/Sundhedsministeriets svar til Folketingets Retsudvalg 23.2. 2006 (se senere) en form og et indhold, der gør, at jeg er nødt til at fremlægge hele forløbet for almenheden, som jeg har oplevet det….

Det kræver en overmenneskelig etik ikke at blive fanget i de muligheder for den enkelte i forvaltningen at ”komme til” at udnytte ”systemet”.

Men mennesker er ikke overmenneskelige, og forvaltningsapparatet florerer med en urskov af udemokratisk og lovstridig adfærd, både indadtil, hvor enkelte forvaltningspersoner eller forvaltningsenheder holder hinanden i skak i ”en slags terrorbalance” med belastende viden om hinanden,  og udadtil  med, ofte arrogant, lovstridig adfærd over for borgerne og deres valgte politikere .

Denne ”terrorbalance” kræver ressourcer, og de eneste til at betale disse er befolkningen i form af  reduceret helbred og øgede skatter,

og de folkevalgte politikere desuden i form af reduceret indflydelse.